
Priser
Henvisning fra læge:
Det er desværre endnu ikke muligt at blive henvist til en psykoterapeut gennem din læge. Dog kan din læge synes, at det er en god ide at tale med en psykoterapeut. Ofte er der lange ventetider hos psykologer, der har overenskomst med sygeforsikringen. Så at opsøge en psykoterapeut eller psykolog uden overenskomst kan være en rigtig god mulighed.
Årsagen til, at din læge ikke kan henvise dig til en psykoterapeut er først og fremmest, at titlen til psykoterapeut ikke er beskyttet. Titlen er derfor ikke i sig selv nogen sikkerhed for, at terapeuten er grundigt psykoterapeutisk uddannet. Det anbefales derfor udelukkende at bruge terapeuter, der er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kende et medlem af Dansk Psykoterapeutforening ved den beskyttede betegnelse Psykoterapeut MPF.